Den 20.02.25 startede vi på kick-off til første projekt. Jeg var i gruppe med Janne, Mads og Nima.
Første proces
Vi gik ud i vores gruppe og snakkede om hvilken hjemmeside vi skulle vælge.
Vi valgte at lave et re-design til hjemmesiden https://bit.ly/4bjnZn0
Det er min svigermors mand der er ejer af hjemmesiden. Vi havde tre ideér til en hjemmeside, men gik med min ide fordi hjemmesiden er meget mangelfuld, der er ingen oplysninger på klienten, ingen informationer om priser, ingen informationer om hvilken service han kan yde. Der var generelt meget at tage fat på. Vi fik udarbejdet en gruppekontrakt med mig som projektleder, et testscript og en testplan samt en low-fi prototype.
Da vi havde valgt hjemmesiden fik vi den godkendt hos Andrea og processen startede.
Anden proces
Vi mødte ind på skolen og var der fra kl. 8.15 til kl. 15.00. Vi fik lavet en hifi prototype og et stile tyle. Vi fik feedback fra Andrea.
Da vi skulle hjem på weekend aftalte vi at vi hver især fik brugertestet mindst to personer samt få lavet et moodboard. Jeg brugertestede min veninde og min moster, da de begge var inde for målgruppen.
Vi var gode til at kommunikere over Discord og fik lavet en samlet oversigt af vores brugertestede personer i et google drev.


Tredje proces
Vi mødte på skolen og fik lavet vores findings ud fra vores samling af brugertests. Vi finder ud af hvad vi skal gøre ud fra hver af de tre problemer vi fandt frem til. Vi gik i gang med at lave en hi-fi prototype. Vi arbejdede videre med vores prototype i Figma, som vi havde arbejdet på henover weekenden. Vi gik i gang med InDesign og vi brugertestede vores nye prototype med familiemedlemmer da vi kom hjem.
Desuden satte vi en ny deadline til at blive færdig dagen før opgaven skulle afleveres.


Fjerde proces
Vi mødtes en sidste gang på skolen for at gøre vores klientrapport færdig. Teknisk havde vi lidt problemer med Indesign. Vi så derfor en del videoer. Vores prototype i Figma blev færdig. Vi fik samlet alt vores brugerdata og feedback og fik afleveret i en Zip fil.


Refleksion
Vi havde generelt et godt samarbejde, vi var gode til at overholde vores aftaler. Et gruppemedlem var ikke specielt engageret, hvilket skabte frustrationer. Det gjorde at vi var tre der var gode til at få tingene gjort og vi blev sent på skolen for at nå vores deadline. Vi ville gerne være færdig dagen før aflevering og det kom vi i mål med.
Udfordringen for mig med projekt 1 var klart InDesign. Det var frustrerende vi kun kunne arbejde på en computer og det var særdeles udfordrende fordi vi ikke kendte programmet. Vi brugte meget tid på det.
MEN! jeg synes jeg lærer rigtig meget af gruppearbejde og at jeg kan få lov til at sidde med det vi lærer i hænderne, er god læring for mig.
Afslutning på projekt
Vi fremlagde vores pitch dagen efter vi kom hjem fra studietur til Hamborg. Vi fremlagde for vores egen klasse samt 3. semester og Andrea som var klienten. Der var en smule nervøsitet i os alle, men vi gjorde det så godt som vi kunne og vi fik også ros samt konstruktiv kritik tilbage, hvilket var værd at tage med sig til næste gang. Hvis jeg skal give konstruktiv kritik tilbage, vil jeg sige, at jeg synes timingen for fremlæggelsen af pitch var dårlig lagt ift. vi lige var kommet hjem fra Hamborg. Alle var trætte og vi snakkede alle sammen om vi godt kunne have brugt en dag mere til at forberede os. Det havde været mere optimalt hvis vi havde fremlagt om fredagen.
