Projekt 4

Til dette projekt var jeg sammen med Oliver, Janne og Monica.
Vi skulle lave et digitalt produkt som kunne hjælpe unge mellem 20-25 år med at blive mere involveret i en selvvalgt eksisterende organisation og vi valgte natteravnene med De Unge Ravne som målgruppe.

Proces

Da vi gik i gang lavede vi en fælles google drev mappe hvor vi alle kunne tilgå vores materialer.
Vi startede med at brainstorme vores ideér og samme dag fandt vi også ud af vores målgruppe, så vi var faktisk ikke længe om at gå i gang, vi nåede hurtigt til enighed.
Jeg startede med at lave et SCRUM board i Figma, som jeg også blev SCRUM master på.
Jeg fik lavet en backlog hvor jeg skrev alt det ned som vi skulle lave i løbet af en måneds tid.
På anden dagen finder vi dog ud af at natteravnene har en ”under organisation” der hedder De Unge Ravne og De Unge Ravne var hele vores ide, men vi vidste ikke det fandtes. Det er unge mennesker der deltager aktivt i nattelivet og holder øje med unge der er i byen og sørger for de ikke kommer til skade. Vi måtte så lave vores ide lidt om og vi valgte derfor at have med de Unge Ravne at gøre og de blev dermed vores nye målgruppe i stedet for natteravnene som oftest er de unges forældre.
Vi brainstormer ret hurtigt efter vi finder ud af dette og kommer på den ide at vi vil have unge ravne mellem 20-25 år som ikke er synlige i nattelivet, men som er en del af festen uden at drikke alkohol og de skal have en app downloadet som hedder De Unge Ravne, hvor de kan skrive ind hvor henne de befinder sig og hvor mange de er sammen. Vi skal have dem motiveret til at blive en ung natteravn og derfor følger der benefits med, såsom rabatter på mad, gratis cola eller alkoholfri øl under vagten, fri entré i døren, mulighed for gratis koncertoplevelser etc., da det er unge der lever på SU og godt kunne tænke sig et fællesskab udenfor studielivet. Da vi får den her ide, finder vi ud af længere i processen at det allerede er det som De Unge Ravne gør for deres frivillige og derfor laver vi et interview med De Unge Ravne og får fat i en konstitueret projektleder fra De Unge Ravne som gør os klogere på nogle ting og derfor går vi fra vores ide til at have ingen ide, og laver derfor en fokusgruppe hvor vi kan få et indblik i hvordan vores fokusgruppe tænker om at være frivillig, og evt. blive frivillig som ung ravn.
Fokusgruppe interviewet foregår hos Oliver med fire af hans kammerater og 75% har lavet frivilligt arbejde, men ikke med en positiv indstilling, de vil ikke lave noget i deres fritid med mindre de får penge for det, men 25% har og laver stadig frivilligt arbejde for at få noget værdi på sit CV.

Midtvejspitch

Den 03.10.25 var vi til midtvejspitch med klassen og Thomas. Vi var den første gruppe der fremlagde for klassen. Vi viste vores video med fokusgruppemødet, vores infografik og fortalte en masse om vores reserach, hvor vi har sekundær data, analyser, interview med Caroline som er frivillig på UCL, SCRUM board, design thinking, designsysten, etc. Vi fik en god konstruktiv kritik som er værd at tage med videre.
Efter midtvejspitch mødtes vi og holdte et kort statusmøde for i næste uge hvor vi går i sprint 3 og starter på prototype samt kodning.

Videre proces

Mandag den 06.10.25 startede vi på sprint 3 i vores SCRUM board. Her skal vi lave akademisk rapport, kode, lave et digitalt produkt etc. Ift. design thinking, så er vi her i ideation fasen, hvor vi igen brainstomer for ideér til en digital produktion.
Dagen sættes af til at lave en plakat, prototyper, indholdsstrategi, de tre eksempler på indhold til de sociale medier med udgangspunkt i fokusgruppen og endnu en snak med De Unge Ravne. Den 08.10.25 går vi i gang med HTML og CSS og videre udarbejdelse med vores prototype, da vi har fået den brugertestet af elever fra skolen.

I uge 42 holdte vi efterårsferie, men jeg valgte at kode lidt javascript og skrive på vores akademiske rapport. Da vi kom retur den 20/10, valgte jeg dog at lave min javascript om, da jeg syntes jeg havde kompliceret det for meget for mig selv. Javascript er den del i arbejdsprocessen der udfordrer mig mest og derfor har jeg også sommerfugle i maven over den video vi skal producere hver især.
Jeg synes vi er godt med og der er sat en deadline med aflevering til fredag d. 24/10 som indtil videre er et realistisk mål. Vores akademiske rapport er så godt som færdig og skal blot sættes i Indesign. Jeg har ansvaret for udarbejdelsen af den akademiske rapport, herunder koordinering af indhold, struktur og sproglig kvalitet. Jeg er ansvarlig for rapporten lever op til de faglige krav og deadlines. Som rapportansvarlig står jeg for at samle gruppens bidrag, redigere og sikre en sammenhængende argumentation.
De tre digitale produkter er også så godt som færdige og alt hvad der skal sættes ind af links på forsiden i den akademiske rapport. Det der fylder nu for os alle er kodningen og videoen som skal laves, men vi er optimistiske.

KODNING:
I projektet har jeg haft ansvaret for at udvikle en pop-up-knap til tilmelding som ung ravn, som gør det muligt for brugeren at skrive sig op direkte på siden. Mit fokus var at skabe en løsning, der både var tydelig og let at bruge, men som samtidig ikke forstyrrede brugerens oplevelse. Til dette brugte jeg JavaScript til at styre pop-up’ens visning og timing.
Gennem arbejdet med javascript har jeg fået en bedre forståelse for hvad koderne gør hver især gør. Jeg har terpet mine koder for at få den fulde forståelse, således jeg har kunne forklare min video.
https://www.youtube.com/watch?v=NNVXeVeL9Ek

Refleksion

I forbindelse med projektet Unge Ravne har jeg arbejdet i en gruppe, hvor vi sammen har udviklet både prototyper og en akademisk rapport. Projektet havde fokus på velgørenhed og unge menneskers engagement, og det har givet mig værdifuld erfaring med både samarbejde, planlægning og faglig formidling.

Gruppedynamikken har fungeret rigtig godt gennem hele forløbet. Alle har bidraget aktivt, og vi har haft en god kommunikation, hvor vi har lyttet til hinandens idéer og bygget videre på dem. Vi formåede at udnytte hinandens styrker og skabe en arbejdsproces, hvor alle følte sig ansvarlige for resultatet.

Selvom der har været mange bolde i luften og meget, der skulle nås på kort tid, lykkedes det os at bevare overblikket og overholde alle deadlines. Det krævede god koordinering, klare aftaler og en prioritering af de vigtigste opgaver. Jeg har lært meget om at arbejde effektivt under tidspres og samtidig bevare kvaliteten i det, vi leverer.

Alt i alt har projektet været en positiv oplevelse, hvor jeg både har udviklet mine samarbejdsevner og fået en bedre forståelse for, hvordan man omsætter idéer til konkrete løsninger i et team. Jeg er stolt af det resultat, vi opnåede, og den indsats, hele gruppen har lagt i projektet.