Projekt 5

Til projekt 5 var jeg sammen med Janne, Teo og Oliver.
D. 14/11 besøgte vi  Bibi og hendes clamping virksomhed. Det var en meget indsigtsfuld og inspirerende dag.
Bibi var god til at forklare hendes koncept og hvad hun ønsker for sin virksomhed, hvordan hun ønsker at udvikle og brande sin virksomhed mere end hun gør nu. Hun gjorde det meget klart at hendes primære ønske er at kunne bruge sit fællesrum noget mere, for hun føler hun har styr på sit glamping og sin målgruppe der.
Da vi kom retur satte vi os i gruppen sammen og fik lavet gruppekontrakt.

Besøg hos klienten

D. 26/11 besøger vi klienten på Hesselgaard. Inden da mødtes jeg på skolen med Teo og Oliver, Janne var syg. Vi fik lavet moodboard og styletile, som blev meget gennemført med primære og sekundære farver og vi fik lavet flere eksempler på hvordan hjemmesiden (prototypen) skulle se ud.
Da vi kom ud til klienten gik vi først i gang med at gøre rummet klar, således vi kunne filme rummet først, dernæst ”lavede” vi yoga og til sidst drak vi et glas vin, for at vise hvordan rummet kan udnyttes. Vi fik også en god snak med klienten om historien om Hesselgaard.

Proces

Det var en fredag vi var hos Bibi og lørdag d. 15/11 fik jeg sat et scrum board op i Figma i og med jeg var scrum master og havde ansvaret for at den blev brugt korrekt. Vi aftalte også om fredagen at brainstorme ideer, således vi kunne komme godt fra start om mandagen d. 17/11. Vi fik her lavet interessantanalyse, risikoanalyse, SMART model og påbegyndt KWHL.
D. 18/11 gik vi i gang med at brainstorme for ideer på skolen med posters. Vi havde aftalt at skolen skulle være vores mødested under projektet.


Vi undersøger målgruppen for Kerteminde Kommune. Vi drøfter navnet på rummet på høloftet hos Bibi og kommer frem til det skal være på latin, da hendes telte har latinske navne og vi syntes derfor det gav en sammenhæng i hendes koncept med glamping. Vi får lavet spørgsmål til Bibi og prøvede at gå i dialog med Anja.
Jeg blev utilpas på skolen den dag og måtte tage hjem og hele næste dag lå jeg syg, men var med over Discord og fik skrevet gode noter til vores kilder, således vi kunne få lavet alt vores sekundær research færdigt. Vi fik også her lavet et moodboard og analyseret Lykkehjem som Bibi er inspireret af og lavet stor brainstorm på en tavle hvor vi fandt frem til vores målgruppe, som er kvinder mellem 30-55 og hvor primær målgruppe er B2C og sekundær B2B.



D. 20/11 mødtes vi igen på skolen og brainstormet for ideér. Vi fik skrevet mange spørgsmål på en tavle som vi ville stille til interviews og lavet wireframes til vores kommende hjemmeside. Vi var desuden i gang med at lave persona, daily scrum, log bog etc. Janne og jeg tog i Sinnerup og interviewede fire af Jannes kollegaer som gav stor værdi for vores projekt. Vi havde to fysiske vejledningsmøder med Pernille hvor vi fik drøftet muligheder og events for Bibis clamping, men med fokus på fællesrummet.
D. 24/11 gik vi gang med vores akademiske rapport og vi fik lavet infografik samt indholdsstrategi. Vi havde desuden brainstormet ideer til at lave videoer ude hos klienten onsdag d. 26/11, hvor vi vil lave yoga videoer med os selv, således man kan se hvordan rummet kan udnyttes.
SCRUM board ajourføres dagligt og da vi denne dag er færdige med sprint 1, gennemgåes den i fællesskab, for at tjekke op på alle posters og snakke om hvad der har fungeret godt og hvad der har fungeret mindre godt.
D. 25/11 var vi Teo, Janne og mig på skolen. Oliver var syg. Vi fik lavet vores første to faser i design thinking færdige (discovery og interpretation faserne) og dernæst brainstormet vi sprint 2 i vores SCRUM. Vi begyndte her at kigge på re-design af hjemmeside, design af salen, wireframes, prototype m.m. Vi gjorde os klar til at klienten kom på besøg d. 1/12.
Om aftenen lavede jeg vores metodeafsnit færdigt.

Midtvejspitch

D. 27/11 mødtes vi på skolen og gjorde os klar til midtvejspitch dagen efter.
Til midtvejspitch d. 28/11 er vi den første gruppe der fremlægger vores ideer for underviser og klassen. Vi fortæller om vores målgruppe, vores data, vores farvevalg til vores re-design af den nuværende hjemmeside samt en video vi havde lavet hos klienten. Vi syntes selv det gik fint, vi fik fin konstruktiv kritik, vi kunne tage med videre.
Da midtvejspitchen slutter, mødtes vi bagefter for at snakke om hvordan vi skal vise klienten vores ide, som blev mandag d. 1/12. Vi begyndte at lave et slideshow i Figma, hvor vi vil vise hende det samme vi fortalte om til midtvejspitch, men hvor vi er mere forberedt og med håb om, hun vil kunne lide det arbejde vi indtil videre havde på daværende tidspunkt.

Videre proces

D. 01/12 mødtes vi på skolen og gjorde vores prototype færdig. Vi fremlagde desuden vores produkt og alle vores ideér for klienten. Vi fik ros fra hende og hun var vild med vores farvevalg, så alt i alt en meget tilfredsstillende oplevelse at fremlægge for en rigtig klient.
D. 2/12 gjorde vi vores prototype færdig og fik opsat et HTML og CSS dokument, så vi kunne begynde at kode. Sideløbende arbejdede vi med vores akademiske rapport og førte stadig daily scrum samt logbog.
D. 3/12 mødtes vi igen på skolen, hvor vi brugertestede vores prototype, men påbegyndte også kodningen. Nogen kan bedst sidde på skolen og kode, mens andre hellere vil være hjemme, så her begynder vi at opdele os, men stadig have kontakten over Discord.
D. 4/12 tog vi et online Discord møde hvor vi lige drøftede kodning og akademisk rapport. Jeg havde et online møde med Thomas hvor vi gik min kodning igennem og jeg startede med at skrive en masse noter, jeg fik god feedback, men fik samtidig også sommerfugle i maven over eksamen. Det kan måske også ses på billedet af mig 😀 😀

D. 8/12 startede vi i sprint 4.
Vi var alle på skolen og vi går vores akademiske rapport igennem.
Vi havde et vejledningsmøde med Pernille hvor vi snakkede om klientrapporten.
D. 9/12 er vi igen alle på skolen hvor vi får styr på vores kodning. Min del drillede mig temmelig meget. Jeg havde ansvaret for at kode vores header, men efter vejledning med Thomas lykkedes det mig, at gøre headeren (prototypen) responsiv. Efter det, lavede vi en daily scrum på tavlen, hvor vi lige gik igennem hvad vi manglede. Theo og Oliver skulle nemlig til Lego House dagen efter. Jeg startede på at sætte vores rapport op i InDesign.
D. 10/12 får vi gjort hjemmesiden online med hjælp fra Thomas under online vejledning. Akademisk rapport bliver sat pænt op og der bliver lavet en mappe hvor alle vores zip-filer skal være.
SCRUM er ajourført.
D. 11/12 Vi havde online vejledning med Jesper og et fysisk vejledningsmøde med Pernille.
Vi arbejdede på akademisk rapport og fik lavet en brainstorm for hvad vi mangler. Pga. tekniske udfordringer, kom vi ikke til at overholde deadline, det ville først blive på afleveringsdagen at vi afleverer.
D. 2/12 får vi afleveret vores akademiske rapport og alle vores zip-filer. Vi bliver mega presset fordi vores links ikke virker, da vi brugte bitly, men vi fik det hurtigt ændret og til at virke og vi afleverede derfor kl. 11.00.

Refleksion

I rollen som Scrum Master har jeg haft fokus på at facilitere en struktur, hvor hele gruppen kunne tage fælles ejerskab over vores Scrum board og processer. Jeg satte banen op, så de andre kunne spille på den.
Allerede fra projektets start tog jeg ansvaret for at opsætte og facilitere vores Scrum board i Figma. Det lærte mig hurtigt, at Scrum ikke blot er en metode, men et nødvendigt styringsværktøj, når man arbejder under tidspres. Ved at sikre, at boardet blev ajourført dagligt – og ved at evaluere og ”rense tavlen” mellem vores sprints – fik jeg en dybere forståelse for, hvordan man holder fremdrift og bevarer overblikket i en kompleks proces.

Vi arbejdede systematisk gennem Design Thinking-faserne , hvor vi anvendte værktøjer som interessentanalyse, risikoanalyse, SMART-modellen og KWHL, m.m.
Denne grundige researchfase betød, at vores kreative valg senere i processen var velbegrundede. Et konkret eksempel var beslutningen om at navngive fællessalen på latin; det var ikke bare en indskydelse, men et strategisk valg for at skabe sammenhæng med klientens eksisterende glamping-koncept.

Gruppedynamikken har været stærk, og vi formåede at vende udfordringer til læring. Da sygdom ramte mig tidligt i forløbet, omstillede vi os hurtigt til et hybridt samarbejde via Discord. Her lærte jeg, at jeg sagtens kunne bidrage værdiskabende med sekundær research, noteteknik og strukturering hjemmefra, mens resten af gruppen arbejdede fysisk. Det styrkede vores interne kommunikation og viste, at vi som gruppe var omstillingsparate.

Feltarbejdet var også en øjenåbner. Interviews med målgruppen gav os kvalitativ data, som vi brugte direkte til at forme vores persona og moodboard. Det bekræftede mig i, at man ikke kan ”gætte” sig til brugerens behov bag en skærm.

At præsentere vores arbejde for en rigtig klient har været en stor motivationsfaktor. Vi arbejdede målrettet frem mod både midtvejspitch og den endelige præsentation, hvor vi visualiserede vores idéer gennem prototyper og videomateriale. At opleve klientens begejstring – især for vores farvevalg og konceptet omkring fællessalen – gav en følelse af professionalisme og validerede vores forudgående analysearbejde.

Hvor design- og analysefasen har føltes naturlig og succesfuld for mig, har kodningsdelen været en markant udfordring. Overgangen fra de visuelle designs i Figma til kode har været svær, især da vi nåede til JavaScript. Jeg må erkende, at jeg har haft svært ved at forstå logikken bag programmeringen, og det har været tungt stof for mig at lære.

Særligt arbejdet med at kode en responsiv header med JavaScript voldte mig problemer, da jeg har svært ved at gennemskue sammenhængene i kodesproget. Jeg havde en vejledningssession, hvor vi gennemgik min kode, og selvom jeg fik god feedback og tog mange noter, efterlod mødet mig med en følelse af usikkerhed. Det blev tydeligt for mig, at min forståelse for JavaScript stadig er skrøbelig, hvilket gav mig “sommerfugle i maven” med tanke på eksamen. Det er en læringsproces, som kræver mere tid og fordybelse, end jeg har haft mulighed for at give det i dette projekt, og jeg er bevidst om, at det er mit største udviklingspunkt fremadrettet.

Samlet set har det været en lærerig proces præget af gode resultater, men en prøvelse i at overholde deadlines, når der er pres på.
Jeg føler, jeg står tilbage med en stærk profil inden for processtyring og konceptudvikling, men med en ærlig erkendelse af, at den tekniske kodningsdel er et område, der kræver ekstra fokus og arbejde fra min side.