Den 17.02.25 var jeg med i en workshop der omhandlede prototyping. Jeg var i gruppe med Caroline, Freja og Rasha.
Hvad er prototyping?
Prototyping er en proces der sker tideligt i en designproces eller en ideudvikling. Man laver prototyper inden man afvikler sit endelige produkt, hvilket er en fordel, da man altid kan gå tilbage og lave om i sin prototype. Ved at lave en prototype kan man også få feedback og bruge den feedback til at lave om i sin prototype. Det er vigtigt at fortælle at en prototype ikke er det færdige projekt, men er en løsning til at udvikle ideér og forbedringer. Den giver mulighed for at forbedre det fulde produkt, hvilket jeg vil fortælle mere om i min gruppes design- og udviklingsproces.
Opgave beskrivelse
Vi skulle lave en prototype i form af en dating app, men det blev mere en login app. Vi startede med at lave en prototype, hvor vi tegnede ned hvad app’en skulle kunne. Vi tog udgangspunkt i en app der skulle bruges af børn fra 7+ , hvor man inde på app’en havde mulighed for at oprette eller tilmelde sig til sociale aktiviteter, såsom fodbold, gemmeleg, kreative aktiviter m.m. Efter en snak med vores lærer, blev der sat mange refleksioner i gang, ift. børn i den alder aftaler indbyrdes om hvem de vil være sammen med. Her snakkede vi også om hvad forældrene ville give lov til, skulle det være en app til forældrene på børnenes vegne?, men det findes i form af AULA. Når børnene bliver ældre bruger de Snapchat, Facebook, Tik Tok og Instagram. Vi gik derfor med en ny målgruppe der hedder 70+.
Arbejdsproces
Vi kunne stadig bruge vores prototype, vi ændrede blot kategorierne og forsiden. Valgmulighederne blev nu strik/hækling, spil, musik, cykelture, gåture, golf, udflugter, café m.v. Vi lavede en app der var brugervenlig og enkel, men den var endnu ikke designet. Vi brugertestede fire medstuderende Teo, Oliver, Ala og Lotte og dermed fik vi lavet den første prototype. De kom alle med gode forslag til ændringer, men de syntes det vi havde lavet var enkelt og nemt at finde rundt i, men vi kunne lave flere valgmuligheder. Vi fik blandt andet lavet en bruger profil, fik sat flere menu knapper ind, lavet flere pile til at kunne klikke frem og tilbage, samt fik farver på.
Vi bad vores med-studerende om at bruge think-aloud metoden som gav os et godt indblik i hvordan de tænkte samtidig med de interageret i vores app/produkt. Fordelen her var at vi fik feedback med det samme og vi fik en god snak om forbedringer. Vi filmede vores med-studerende, så vi huskede på deres feedback.
Refleksioner
Vi havde en god gruppe med et godt samarbejde, vi var enige i hvad app’en skulle indeholde og hvordan tingene skulle forbedres. Vi gav hver især hinanden en lektie om at brugerteste et familiemedlem til dagen efter. Vi fik ros fra dem som var udenfor målgruppen, de syntes det var en brugervenlig og overskuelig app, der var ikke tvivl om hvordan man navigerede rundt i app’en. Vi havde kun en som var indenfor målgruppen og det var Karolines mormor. Hun kom tilgengæld med mange gode refleksioner og ideér. Hun snakkede for målgruppen og gav gode råd til hvad man ellers kunne få med. Et eksempel var aktiviteten med strik/hækle, hvor hun reflekteret over hvem der kunne være med, var det for begyndere eller for øvede, skulle man selv have strikketøj med osv. Det samme gjorde sig gældende for løbe/-gåture. Kan alle være med? hvilket terræn? hvor langt?. Alle hendes gode refleksioner gjorde vi kunne sidde fra kl. 09.00 til kl. 12.00 og forbedre vores prototype dagen efter.
Min selvrefleksion er at jeg syntes Figma var en udfordring. Det var kun anden gang jeg havde siddet med det. Heldigvis var der to i gruppen der var gode til programmet. Det gjorde så også, at jeg blev nødt til at være egoistisk og bede om noget mere ansvar for at få det lært. Det var der fuld forståelse for og jeg følte jeg fik bedre kendskab til programmet. Der er stadig meget at lære, men jeg er motiveret for at sidde og lege med programmet, jeg synes det er sjovt når det endelige produkt giver en tilfredshedsfølelse.
Da vi stod med det færdige produkt brugertestede jeg min egen mormor. Hun syntes den var meget enkel og nem at interagere i. Da jeg ville navigere hende over i profil, blev jeg faktisk i tvivl om hvorvidt, min mormor vidste hvad det betød og det fik mig til at tænke om vi skulle have gjort noget anderledes og have kaldt det for ”mine oplysninger”, men hun vidste det og beskrev profil med ordene ”en dokumentation af en person”, hvilket er korrekt. Det gav mig en følelse af vi havde lavet et godt produkt og der ikke var meget mere vi kunne have gjort bedre.
Resultat
Her er vores prototype. Jeg henviser dermed til dette link, som navigerer til prototype demoen.
