Til projekt 2 var jeg sammen med Caroline, Janne og Maria. Vi skulle lave et illustrationsprojekt for virksomheden Økolariet i Vejle.
Kick-off
Til kick-off var jeg desværre syg, men var med online over Discord med min gruppe. Vi fik lavet en gruppekontrakt og fik drøftet de forskellige cases vi kunne vælge i mellem.
Virksomhedsbesøg
Vi besøgte Økolariet den 28.03.25 hvor vi var rundt og se alle de forskellige illustrationer. Det var spændende og særdeles tankevækkende ift. hvordan og hvor vigtigt det er vi sorterer vores affald. Det har indflydelse på vores natur, bæredygtighed og miljø. Det er et område jeg synes er meget interessant at nærstudere og særdeles relevant for den tid vi lever i.
Vi fik til opgave at lave en ny illustration for ulvehulen. Ulvehulen skulle udvikles og gøres mere spændende for små børn at kravle rundt i.
Vi aftalte i gruppen at vi hver især, henover weekenden tænkte over to ideér hver og fremlagde dem for hinanden mandag, når vi mødte på skolen igen.


Proces
På den første dag mødtes vi på skolen og havde en god dialog om valg af ideér til midtvejs pitch. Vi kom frem til tre ideér som vi lavede low-fi prototyper på. Vi tegnede dem allesammen på papirer og gjorde klar til vejledning dagen efter. Udover dette fik vi også lavet et spørgeskema vi delte på Facebook. Vores målgruppe var småbørns forældre.


Midtvejspitch
Vi præsenterede vores tre ideér for Anni. Vi drøftede ideérne skulle kunne give noget mere sanseligt for målgruppen samt være interaktivt og digitalt.
Vi gik derfor i tænkeboks igen og begyndte at brainstorme for en ny idé. Det var udfordrende eftersom vi havde brugt lang tid på at brainstorme de tre ideér vi var kommet frem til og nu skulle starte forfra. Efter en time havde vi en ny ide som blev godkendt og vi fik lavet en low-fi prototype, så vi var hurtigt i gang igen.


Arbejdsdage
Dagen efter vores midtvejspitch gik vi i gang med at brainstorme vores nye ide. Vi gik i gang med rapport skrivning i et google docs dokument og så uddelegeret vi opgaver mellem hinanden.
Som dagene gik fik vi lavet brugerundersøgelse, to prototyper, moodboard, video, flyer, plakat, testplan samt skrevet rapport. Rapporten arbejdede vi på at blive færdig med dagen før aflevering, men det blev først på selve dagen.
Vi fik igen uddelegeret opgaver, hvilket fungerede godt. Min primære opgave var at skrive rapport samt lavet flyer.
Nedenunder kan vores prototype ses. Det er en virtuel muldvarp der kommer frem når man bladrer i en bog.
Afleveringsdag af rapport
Den 09.04.25 var datoen for aflevering af rapporten. Vi sad alle fire på skolen og fik det hele lavet færdigt og sat ind i InDesign og fik vedlagt referenceliste og bilag.

Her ses vores plakat med muldvarpen der fortæller om livet under jorden.
Vores flyer har samme stil med samme farver og fonts.
Den går ud til målgruppen med børn fra 3-7 års alderen og derfor er vores plakat og flyer meget børnevenlige med kortfattet sætninger.
Plakat og flyer blev lavet om et par gange, så der blev brugt mange tanker og tid på at lave flyeren, således det passede til vores plakat.
Fremvisning af projekt
Vi fik sat vores stand op og der kom mange mennesker forbi og vi fik ros, men også konstruktiv kritik.


Refleksion
De to uger vi arbejdede med projekt 2 var lærerige. Vi lavede for første gang en akademisk rapport, vi skulle lave en flyer, en plakat, en hi-fi og low-fi prototype som skulle brugertestes. Jeg følte mig stresset over alt det vi skulle nå på kort tid, men vi nåede det og vi gjorde det så godt vi kunne og var tilfredse med resultatet. Et spændende projekt, men udfordrende på flere måder ift. krav og gruppedynamik.
